Jeg er tester, men vil alligevel benytte mig af lejligheden til lidt mere.
Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg tror på er mit svar altid “Kærligheden og tolerancen”. Med kærligheden i fokus kan vi dybest set nå alt – ikke kun I vore tætte relationer, men i hele verden. Ved at tilgå livet med undren og oprigtig interesse for at finde resourcerne i enhver udfordring, fremfor konstant vurdering, og fejlsøgning, når vi fantastisk meget længere.
Tolerencen er god fætter at have med i mange forhold.
Med ovenstående som omdrejningspunkt, mener jeg bestemt , at vi vil blive mere konstruktive og nå meget mere.
Knus
Hanne
Kære Hanne
Tak for dit bidrag! Det tror jeg også. Altså at vi vil blive mere konstruktive og nå meget mere med sådan en tilgang.
Kærlighedens gavnlighed er jeg ikke umiddelbart i tvivl om, selv om kærligheden selvfølgelig kan antage mange former som ikke alle er lige sunde. Men forstået på den rigtige måde – som jeg tror du mener det – tror jeg at kærligheden får os til at se verden med andre øjne. Den gør ikke blind. Den gør seende. Den gør os i stand til at se andres kvaliteter, andres behov, andres smerte … og andres kærlighed og gode intentioner.
Tolerancen … ja, også rigtig vigtig. Men måske også somme tider skadelig? Men det kommer selvfølgelig an på hvad man mener med at udvise tolerance. Det er vel noget med at tåle meget – at udholde meget. Og kærligheden tåler alt og udholder alt, hedder det jo i bibelen. På den måde passer de to begreber jo godt sammen. Men hvad betyder det så nærmere bestemt at tåle og udholde dét som umiddelbart er svært for os at have med at gøre? Kan der være noget nedbrydende i det?